INTERVIEW - DEN STÆDIGE VIKING
   
 

Andreas, vores faste viking, har redet i tre år. Vi fik fat i ham efter hans seneste filmklipoptagelse, mens han nød sin velfortjente afslapning.


Hvordan fik du dette job?

Hvordan fik nogen af os det? Ved at være stædige, vel. Jeg har altid været glad for ekstremsport; det var faldskærmsudspring, der førte mig til basespring. Efter en masse spring virkede det som om, at der ikke rigtigt var andet at prøve, men så hørte jeg rygter om Sandro og Marcelo.


Hvad gjorde du så?

Tja, de var jo pænt svære at opspore. Jeg fandt dem endelig efter i adskillige måneder at have fulgt deres spor igennem Brasilien, Uruguay og Peru. De tænkte sikkert, at jeg var vanvittig, men de tog mig under deres vinger. Tre uger senere fik jeg lov at ride for første gang.


Hvordan var dén oplevelse?

Fantastisk - der findes ikke ord, der kan beskrive det. Det er som et skud adrenalin direkte ind i hjertet; rodeoridning på et flere ton tungt firben med vinger.


Hvor mange gange har du redet siden da?

Fem, inklusive første gang, og jeg har været heldig ikke at opleve nogen stejlere endnu.


Dén på din seneste video lod dog til at være temmelig besværlig, selvom den ikke stejlede?

Ja, den var pænt skummel. På et tidspunkt blev jeg kastet fremad, og den bed mig næsten midt over. Der kom dog ingen flammer, hvilket var noget af en lettelse; freestyle er svært nok i forvejen.


Har du din skade derfra?

Jeg var virkeligt heldig. Det var kun lige kanten af en tand, der ramte mit ben.


Såret ser dog stort ud. Det ligner lidt et hajbid.

Det sagde jeg også til lægen, der syede mig sammen i Macapa. Men bortset fra alle tiders ar ser det ud til, at mit ben er kommet sig helt om et par måneder.


Hvor går din næste tur så hen?

Thailand.



Af Matt